Først og fremmest er jeg blomster- og naturelsker.
Jeg er vokset op i et hjem, hvor én af min mors læresætninger var: “Der findes ikke ukrudt – kun vilde blomster”. Den sætning – har jeg senere tænkt – gælder mange af livets forhold.
Jeg holder af detaljen og dem er der mange af i arbejdet med blomster. Om det er farven, måden en stængel slynger sig på, ansigtet på en blomst. Jeg kan tabe vejret , hver gang…..
Jeg påtager mig mange slags opgaver, hvor blomster indgår, store som små – glade som triste.
Mit værksted i 3400 Hillerød er min base og det er her jeg træffes efter aftale. Ofte arbejder jeg jeg dog direkte på stedet, hvor blomsterne skal bruges, hvilket gør mig fleksibel og mobil.