Om mig

IMG_1111Først og fremmest er jeg blomster- og naturelsker.

Jeg er vokset op i et hjem, hvor én af min mors læresætninger var: “Der findes ikke ukrudt – kun vilde blomster”. Den sætning – har jeg senere tænkt – gælder mange af livets forhold.

Jeg holder af detaljen og dem er der mange af i arbejdet med blomster. Om det er farven, måden en stængel slynger sig på, ansigtet på en blomst. Jeg kan tabe vejret , hver gang…..

Jeg påtager mig mange slags opgaver, hvor blomster indgår, store som små – glade som triste.

Mit værksted i 3400 Hillerød er min base og det er her jeg træffes efter aftale. Ofte arbejder jeg dog direkte på stedet, hvor blomsterne skal bruges, hvilket gør mig fleksibel og mobil.